Sådan fodrer du din hest rigtigt før og efter ridning

Annonce – sponsoreret indhold.

Det bedste foder til hest før ridning er hø eller halm i rigelige mængder, mens den store portion kraftfoder bør gives mindst et par timer før, du skal arbejde hesten hårdt. Efter ridning skal hesten først køle af og have vand. Derefter får den fiber og et roligt måltid, der understøtter restitutionen. Timingen betyder næsten lige så meget som valget af foderprodukter, fordi hestens fordøjelse arbejder helt anderledes end vores egen. Her får du en praktisk gennemgang i den rækkefølge, du faktisk skal handle i: før, under og efter ridning, og til sidst hvordan du får det til at passe ind i din hverdag.

Hvorfor timingen af foder til hest før ridning påvirker komfort og ydeevne

Hesten er skabt til at æde små mængder næsten hele døgnet. Mavesækken er forholdsvis lille, og den producerer mavesyre hele tiden, også når hesten ikke æder. Når hesten tygger hø, danner den spyt, som virker bufrende på syren. Står hesten længe uden grovfoder, og bliver den så redet på, kan mavens indhold skvulpe rundt og syren ramme den øvre, mere sarte del af mavesækken. Det er en af årsagerne til, at mange dyrlæger og fodringsrådgivere advarer mod at ride på tom mave og mod lange pauser mellem måltiderne.

Modsat er en fyldt mave og tarm heller ikke ideel til hårdt arbejde. Et stort kraftfodermåltid passerer hurtigere gennem mavesækken end hø og lander i tyndtarmen, hvor fordøjelsen kræver både blod og væske. Under hårdt arbejde prioriterer kroppen musklerne og huden (til afkøling) frem for fordøjelsessystemet. En tung tarm, der skal arbejde samtidig med en hest i fuld aktivitet, kan give ubehag, spændt holdning, dårligere åndedræt og i værste fald kolik. Kolik er en alvorlig tilstand, og mistanke om den skal altid føre til kontakt til en dyrlæge.

Her spiller valget af foder til hest en central rolle. Et foder med meget stivelse og sukker giver et andet fordøjelsesforløb end et fiberrigt foder, og den enkelte hest tåler dem vidt forskelligt. Nogle heste bliver tydeligt mere urolige eller tungere i kroppen af et stivelsesrigt måltid, mens andre er mere robuste. Hvis du vælger produkter, der passer til din hests mave og belastning, og giver dem på det rette tidspunkt, mindsker du risikoen for ubehag og får en hest, der har overskud til at arbejde.

Tænker du på, hvordan du selv spiser omkring træning, er logikken kendt: Et tungt måltid lige før løb giver mavepine, mens helt tom mave kan give slaphed. Hos hesten er forskellen bare, at fordøjelsen aldrig bør stå helt stille, og at hesten ikke selv kan sige til, hvis den har ondt i maven.

Hvor lang tid før ridning bør hesten have sit sidste måltid?

Der findes ingen enkelt tidsgrænse, der passer til alle heste, men en udbredt tommelfingerregel er at skelne mellem grovfoder og kraftfoder:

• Kraftfoder (korn, müsli, pellets med meget stivelse): Giv det helst mindst et par timer før hårdt arbejde, så den største del af måltidet har forladt mavesækken. Jo mere intensivt arbejdet er, fx spring, galop eller stævne, desto vigtigere er afstanden.
• Hø og andet grovfoder: Hesten kan godt have hø helt frem til ridning, men undgå at hesten æder løs af en stor portion umiddelbart før en hård træning. Lidt hø i tiden op til ridning er bedre end ingenting.
• Let ridning og skridt-ture: Her er margenen større, og et lille måltid tæt på er sjældent problematisk for de fleste heste.

Din dyrlæge eller en uvildig fodringsrådgiver kan vurdere, hvad der passer til netop din hest, især hvis den har tendens til mavesår, løs afføring, kolik eller er meget følsom i maven. Fødevarestyrelsen og dyrlæger er desuden gode kilder, hvis du er i tvivl om, hvad et givent produkt må indeholde og bruges til.

Typiske fejl før ridning

• Kraftfoder i staldgangen lige inden opsadling. Det er den klassiske fejl, når tiden er knap efter arbejde.
• Faste før ridning for at “lette” hesten. Det kan i stedet belaste mavesækken.
• Pludselige foderskift op til en konkurrence. Nye produkter skal afprøves i hverdagen, aldrig for første gang på stævnedagen.
• Glemt vand. Hesten skal have adgang til frisk vand, også i dagene op til og under belastning.

Lette fiberprodukter som snack før ridning

Hvis hesten har gået længe uden mad, eller du rider tidligt om morgenen, er en let fiberbaseret snack en god løsning. Målet er at give mavesækken noget at arbejde med og få hesten til at tygge og danne spyt, uden at belaste fordøjelsen med meget stivelse og sukker.

Eksempler fra sortimentet hos DeeDee Horsewear, som du kan kigge nærmere på:

• Nordic Horse Hø-Guffer: En fibersnack, der minder om hø og kan bruges som lille mellemmåltid.
• Nordic Horse Finest Høcobs: Høcobs er presset hø, som ofte iblødsættes og dermed både giver fiber og ekstra væske. Følg producentens anvisning for iblødsætning.
• Nordic Horse Hydro Pellets: Et produkt, der gives iblødsat. Det kan være et godt alternativ for heste, der ikke drikker nok, men følg altid anvisningen på posen.
• Nordic Horse Beet balance+: Roepiller/roeprodukt med fokus på fiber. Her er det særligt vigtigt at følge iblødsætningsanvisningen.
• Krafft Low Starch Gastro Mash og Low Starch Pellets: Produkter med lavt stivelsesindhold, der er relevante for heste med følsom mave.
• Nordic Horse Gastric Zero: Et foder rettet mod heste med en følsom mave. Spørg din dyrlæge til råds, hvis du har mistanke om mavesår.

Små godbidder som Nordic Horse Apple Bites er fine som belønning, men de erstatter ikke fiber. Brug dem i mængder, der passer til hestens samlede foderplan. Læs altid deklarationen, og spørg producenten eller din rådgiver, hvis du er i tvivl om, hvad produktet indeholder, og hvilken dosering der passer til din hests vægt og arbejdsbyrde.

Fodring efter ridning: afvarmning, væske og ro i maven

Efter ridning er hestens krop stadig i gang. Pulsen og åndedrættet falder gradvist, musklerne er varme, og fordøjelsen skal først finde tilbage til normalen. Derfor er rækkefølgen vigtig:

1. Afvarmning i skridt. Lad hesten gå, til åndedrættet er roligt, og den ikke længere er svedig eller varm.
2. Vand. Tilbyd frisk vand med det samme, gerne i flere små slurke, hvis hesten er meget varm. Hesten har brug for at genopbygge væskebalancen, især efter sved.
3. Fiber først. Hø eller en iblødsat fibersnack er et godt første skridt, fordi det får fordøjelsen i gang uden at give en stor stivelsesbelastning.
4. Kraftfoder, når hesten er faldet til ro. Giv det først, når hesten er kølet af, har normal vejrtrækning og æder roligt. Efter intensivt arbejde kan det være en fordel at vente lidt længere.

Mange sportsfolk kender tanken om at spise protein hurtigt efter træning. Det kan du læse mere om i Proteinpulver eller proteinbar – hvad er bedst efter træning. Hos hesten er logikken dog en anden: Her er det ikke et hurtigt “shake” efter træning, der gør forskellen, men den daglige foderplan, hvor proteinkvalitet, energi og fiber hænger sammen over hele døgnet. Mere om restitutionen generelt kan du finde i Sådan sikrer du optimal restitution efter hård træning, hvor mange af principperne også kan overføres til din egen træning.

Væskebalance og elektrolytter

Når en hest sveder, mister den både vand og salte som natrium, kalium og klorid. Hestens væskebalance er derfor en central del af restitutionen. Sørg for, at hesten altid har adgang til rent vand, og at den har adgang til salt, fx som slikkesten eller tilsat i foderet. Ved meget svedige træninger, varmt vejr eller transport kan tilskud af elektrolytter være relevant, men dosering og timing bør aftales med din dyrlæge eller en fodringsrådgiver. Overdosering er ikke ufarlig.

Vitaminer og mineraler efter arbejde

Vitaminer og mineraler er ikke en genvej til bedre form, men de kan hjælpe, hvis grundfoderet ikke dækker hestens behov. Det gælder især heste i hård træning, heste i fældning og heste, der får meget lidt kraftfoder. Eksempler på tilskud i sortimentet:

• Krafft Vitamin E Pellets: Vitamin E indgår ofte i planer for heste i træning, fordi det er knyttet til muskler og antioxidanter. Tjek altid, hvad hesten allerede får gennem grovfoder og mineralfoder.
• Krafft Vitamin B Pellets og Nordic Horse Pure B-Plex: B-vitaminer indgår i hestens energiomsætning. Du kan læse mere i artiklen Fældningssæsonens skjulte energikrav: Sådan støtter B-vitaminer din hests restitutionsevne og præstationsevne.
• Krafft Muscle Up: Et tilskud rettet mod hestens muskulatur, relevant for heste i opbygning.
• Krafft Stress Relief: Til heste, der er nervøse i stævne- eller transportsituationer. Prøv det af i god tid.
• Krafft Joint Support: Et ledtilskud til heste med store krav til bevægelsesapparatet.
• Krafft Biotin: Et tilskud, mange vælger til hove og pels.
• Nordic Horse AO Berry Boost og Breathe: Specialtilskud, der fx er rettet mod antioxidanter og luftveje.

Mineraler skal være i balance med hinanden. For meget af ét kan hæmme optagelsen af et andet, så mere er ikke altid bedre. En foderanalyse af dit hø og en samtale med en fodringsrådgiver eller din dyrlæge giver det bedste billede af, hvad din hest mangler, og hvad den allerede får nok af.

Praktiske råd til hverdagsrutinen: tilpas fodertiderne til din ridetid

Teori er fint, men hverdagen er travl. Her er tre eksempler på, hvordan du kan lægge fodringen omkring din ridetid. Tidspunkterne er illustrative og skal tilpasses din hest og din dyrlæges råd.

Du rider om morgenen

• Giv hø ved første stalddøråbning, og lad hesten æde, mens du gør dig klar.
• Giv en lille fibersnack, hvis hesten ikke har haft hø længe.
• Giv kraftfoder først efter ridning, når hesten er afkølet og faldet til ro.

Du rider om eftermiddagen

• Giv eventuelt kraftfoder i den tidlige del af dagen, så der er god afstand til ridningen.
• Sørg for, at hesten har hø i tiden op til ridning.
• Giv efter ridning vand, hø og derefter dagens næste kraftfodermåltid.

Du rider om aftenen

• Undgå at give hele aftenrationen kraftfoder lige før ridning. Flyt den til efter, når hesten er faldet til ro.
• Giv rigeligt hø til natten, så hesten ikke står lang tid uden grovfoder.

Tjekliste til din rutine

• Grovfoder først, altid. Hø er fundamentet i hestens foderplan.
• Små, hyppige måltider er bedre end få store, især for heste med følsom mave.
• Skift foder gradvist over flere dage, og introducér ét nyt produkt ad gangen.
• Notér, hvordan hesten reagerer. Afføring, humør, energi og evt. tegn på ubehag giver dig værdifuld information.
• Stævnedage: Tag hø med, sørg for vand, og hold dig til foder, hesten kender.
• Kontakt dyrlægen ved gentagne tegn på ubehag, tandhjulsagtig opførsel under opsadling, kolik-symptomer eller uforklarlig præstationsnedgang.

Når du justerer fodertiderne efter din ridetid, giver du hesten de bedste betingelser for både komfort og præstation. Start med små ændringer, og følg hestens reaktion over et par uger, før du ændrer yderligere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid skal der gå fra fodring til ridning?

Som tommelfingerregel bør hesten have sit kraftfoder mindst et par timer før hårdt arbejde, mens hø gerne må være tilgængeligt helt frem til ridning. Intensiteten og hestens fordøjelse spiller ind, så spørg din dyrlæge eller en fodringsrådgiver om en plan til netop din hest.

Må hesten få hø lige før ridning?

Ja, i moderate mængder. Hø hjælper med at danne spyt og kan beskytte mavesækken. Undgå dog, at hesten går til ridning med en meget stor, nyligt ædt portion, hvis du skal arbejde hårdt.

Hvornår kan hesten få kraftfoder efter ridning?

Vent, til hesten er afkølet, har normalt åndedræt og æder roligt. Giv først vand og hø, og derefter kraftfoder. Efter meget hårdt arbejde kan det være en fordel at vente lidt længere.

Har min hest brug for tilskud af vitaminer og mineraler?

Det afhænger af grovfoderets kvalitet, kraftfoderets sammensætning og hestens arbejdsbyrde. Tilskud kan være relevante, men de skal tilpasses den samlede foderplan. Tal med din dyrlæge eller en fodringsrådgiver, før du tilføjer nye produkter.